Den fantastiske beretning om tilblivelsen af Fårevejle Højskole i 1907, som 64 år senere, i 1971 skulle blive til Odsherreds Efterskole.
Janus Andreasen, som i mange år har været rektor på lærerseminariet i Nørre Nissum, ankommer en tidlig forårsdag i marts 1907 med toget til den nye station i Fårevejle. Sognepræsen i Fårevejle kirke, P. C. Dyekjær havde inviteret ham til at give sin mening til kende angående placeringen af en ny højskole for Indre Mission på den udtørrede lammefjord.
Om den episode skriver Andreasen således:
”Jeg ankom med middagstoget til Faarevejle station og blev straks ført ud til forskellige arealer på den flade lammefjordsbund; men jeg syntes, at de alle saá saa umulige ud.”
”Tilsidst kom vi op på Flintholm, og for første gang stod jeg på denne ejendommelige lille ø i den udtørrede lammefjord og betragtede den store flåde på de godt 10.000 tdr. land der var indvundet fra havet. Jeg skal ikke skjule at det var med ejendommelige følelser, at jeg betragtede den lille ø med dens omgivelser, thi blandt de grunde, der var til salg, og som man havde vist mig, var jeg straks klar over, at her var stedet, hvor det skulle foregå.”
Fire måneder senere, helt præcis den 3. Juli 1907 nedlægges grundstenen til Fårevejle Højskole, bygget på en lille ø, der tidligere havde ligget midt i Lammefjorden. Og bare tre måneder senere, i november 1907 begynder det første elevhold på skolen.
Skolen blev bygget og betalt af de fattige bønder, som var flyttet ud på den sumpede fjorbund for at få deres eget jordlod og tage hånd om deres eget liv. Den blev ikke bygget ud af overskud af penge, men ud af et menneskeligt overskud, og et ønske om at ofre sig for Danmarks fremtid.
Janus Andreassen var et menneske med et stort politisk, kirkeligt og samfundsmæssigt engagement, dybt engageret i at finde løsninger på de voldsomme spændinger og store udfordringer som Danmark stod i på det tidspunkt.
I en tale, som han et par år senere skulle råbe ud fra skolens vinduer til en forsamling på mere end tusind mennesker samlet i højskolens gård kalder han den armod og fattigdom og splittelse som Danmark er præget af ”Danmarks blødende sår” som han kalder enhver dansk mand og kvinde til at være med til at læge. Og lægemidlet som han anviser er ”Lyset!” ”lys fra oven og lys fra neden, lys over hele spørgsmålet.”
Andreassen drømte om, at Højskolen i Fårevejle skulle være et sted, hvor modsætningerne mødtes og hvor man fandt en fælles vision gennmem en åben dialog. Noget der måske forekommer som en selvfølge i dag, men sådan var det ikke i 1907. Som han selv senere formulerer det, så kan Danmark kun bestå som nation, hvis alle er villige til ”at ville lære noget, selv om det er af en modstander”.
I 1910 samler Janus Andreassen skolens formål i én enkel sætning, som sættes over skolens hovedindgang: Bedre frem.
Bedre Frem: Denne overskrift vil vi sætte over hele vort arbejde her på Faarevejle Højskole. Der er så mange kræfter der drager tilbage, der trækker vort folk nedad, mange indre kræfter i hvert eneste menneske drager i samme retning. Derfor bliver vort liv en stadig kamp fremad, mod strømmen og derfor skal det være højskolens mål med alle de midler der står til dens rådighed, at hjælpe fremad. Vi skal ikke blot bedre frem i én retning, men i alt hvad der kan højne og dygtiggøre.
For at nå disse mål må vi have en rustning på, som passer til tidens børn og tidens udviklingsstandpunkt. Den danske højskole må aldrig falde i søvn eller forstene i dogmer og gamle læresætninger. Vi må have et vågent øje og et lyttende øre. Der må være vekselvirkning mellem folket og os. Vi må følge med tiden, men ikke med strømmen.
Livet selv er en broget mangfoldighed af spørgsmål og det ville være galt af Højskolen at sige: vi vil kun besvare nogle enkelte, resten kan i holde for jer selv.
Vi vil tage de gode spørgsmål op, der brænder på blandt vort folk og som i nutiden har mest interesse og praktisk betydning. Vi vil fortælle, forklare og besvare så godt det er muligt. Dette giver almendannelse og udvikling af evnerne, for de spørgsmål der ”bider mest” udvikler mest.
Under lyset fra oven vil vi vende alt det lys, vi ejer, mod det daglige livs store samfundssager, og lægge al den varme, vore hjerter har, ind i vor tale om tidens brændende spørgsmål. Så uddanner vi for livet, her og hisset og det er det, vi gerne vil.
Det var på denne vision at Fårevejle Højskole blev grundlagt. Opført som en et mægtigt bygningsværk på toppen af en bakke. I tre fløje og i tre etager, i de bedste materialer og efter de mest moderne principper.
På denne vision inviterede man til ”Sociale-kurser”, hvor mennesker med vidt forskellige holdninger mødtes til fri og åben diskussion. Kurser som samlede mere end 1000 mennesker, blev kommenteret i aviser landet over og havde deltagelse af prominente folk som konseilspræsident for rigsdagen, H.C.Christensen som man her kunne opleve diskutere med bønder, købmænd og avisredatører. Aldrig havde man set noget lignende! Dette var det demokrati man havde hørt om, men aldrig rigtig forstået.
Og på denne vision fortsatte folkene bag højskolen med at anlægge gæstgiveri og købmandsbutik, bygge avlsgårdene Hyldgård og Portgård. Opføre privatskole, børnehjem og afvænningshjem, involvere sig i elektrificering, landbrugsudvikling og meget mere. Og at Andreassens efterfølger som forstander, C. M. Julin blev valgt ind i rigsdagen hvor han i mange år sad som fast medlem af tinget, var helt i tråd med skolens store samfundsmæssige engagement.
I et skrift som Janus Andreassen udgiver i samme periode efterlyser han, hvad han kalder for ”mænd med faste hjerter, der ved hvad de vil og ærligt vil kæmpe for deres livsmål… mænd med grundmuret overbevisning og ædel karakter som har det sind at de ”vil lære noget, selv om det er af en modstander.”
Flottere kan det ikke siges. Heller ikke i dag, hvor vi på Odsherreds Efterskole føler os forpligtet på skolens oprindelige visioner og værdier. Vi står i en ny tid,med nye udfordringer, og dog er vejen vi må gå, stadig den samme: vi må kalde det bedste frem i hver enkelt af os, og med et blik på de udfordringer der møder os, de mulighedre vi har og de værdier og den historie vi er rundet af, må vi tage det næste skridt fremad, altid Bedre frem, i alt hvad der kan højne og dygtiggøre.
LIVET PÅ OE
