Odsherred Efterskole logo. EFterskole i faarevejle med international linje og business linje.

Økonomi

Økonomi

UGEPRIS

Bemærk, at alle vores rejser er inkluderet i prisen. Sammenligner man priserne for Odsherreds Efterskole med andre lignende efterskoler, skal man være opmærksom på, at mange efterskoler ikke inkluderer udgifterne til rejseaktiviteter i ugeprisen.

Fra ugeprisen skal naturligvis trækkes statstilskuddet, hvis størrelse afhænger af husstandsindkomsten. Staten beregner tilskuddet ud fra husstandens samlede indkomst i det kalenderår, der ligger to år før skolestart. Den statslige elevstøtte søges via skolen og udbetales direkte til skolen. 

Herudover opkræves et tilmeldingsgebyr på 3.500 kr., når dit barn er blevet tilbudt en plads på skolen. 

I kan beregne prisen for efterskoleopholdet her:

https://www.efterskolerne.dk/da/Pris/Prisberegner

Ugeprisen for skoleåret 2024/25

I 2024/25 ligger ugeprisen på 3.295 kr. Skoleåret er 42 uger.

Ugeprisen for skoleåret 2025/26

I 2025/26 ligger ugeprisen på 3.375 kr. Skoleåret er 42 uger.

Ugeprisen for skoleåret 2026/27

Ugeprisen fastlægges først i slutningen af 2025. Der må forventes en mindre stigning i forhold til skoleåret 2025/26. Skoleåret er 42 uger. 

Særlige muligheder for økonomisk støtte

https://www.efterskolerne.dk/Pris/Saerlige_muligheder_for_okonomiske_stotte

Hvis I har svært ved at betale et efterskoleophold, er det muligt at søge om lokal efterskolestøtte hos os. Lokal efterskolestøtte er en pulje, der er øremærket til at hjælpe familier, der har det svært ved at finansiere et efterskoleophold, selvom de får statslig elevstøtte. 

Lokal efterskolestøtte tildeles som udgangspunkt med et støttebeløb på mellem 200-500 kr. pr. uge. 

Hvilke familier, der kan få tildelt lokal efterskolestøtte, er baseret på en konkret individuel vurdering fra skolens side. I denne vurdering indgår typisk følgende faktorer: 

– Familier med lav indkomst
– Familier med sociale udfordringer (arbejdsløshed, sygdom, eller lignende)
– Familier, der er blevet ramt af betydelig indkomstnedgang mellem beregningsåret og skoleåret. 

Ønsker I at søge om lokal efterskolestøtte beder vi jer sende os en motiveret ansøgning til oe@oepost.dk, hvori I beskriver årsagen til jeres ønske om ekstra støtte, samt husstandsindkomst og antal personer i husstanden. Sammen med ansøgningen vedhæfter I dokumentation for indkomst.

I er altid velkommen til at kontakte skolens kontor for at høre mere om mulighederne for at søge lokal efterskolestøtte. 

REJSER

Alle udgifter til rejser er inkluderet i ugeprisen. Eleverne får kost og logi og skal selv kun dække lommepenge og eventuelle vaccinationer.

INDMELDELSESGEBYR OG FØRSTE RATE

Indmeldelsesgebyret udgør 3.500 kr. og skal indbetales senest 14 dage efter, at eleven er optaget. Beløbet dækker indmeldelse og en OE hoodie ved skolestart. Beløbet tilbagebetales ikke ved en evt. framelding af pladsen.

Den 1. marts før skolestart indbetales et acontobeløb på kr. 6.600 for den første rate for august måned. Ved framelding efter den 31. marts før skolestart tilbagebetales dette beløb ikke. De 6.600 kr. vil efter skolestart blive fratrukket forholdsvis på de resterende skolepengerater.

MATERIALEKONTO

I maj før skolestart indbetales et depositum på kr. 3.000, som refunderes efter skoleåret, fratrukket eventuelle erstatningsforpligtigelser eller indkøb af særlige materialer. Dette beløb refunderes ved evt. framelding af pladsen inden skolestart.

Eventuelle skader
Eleven og forældrene er ansvarlige for at erstatte skader, som eleven har forvoldt, og som ligger ud over almindeligt slidtage. Her kan vi anbefale, at man allerede inden skolestart undersøger om sådanne skader er dækket af familiens indbo- eller familieforsikring.

VACCINATIONER

Vaccinationer til rejserne kan man vælge at tage derhjemme eller hos os. De koster det samme, men prisen vil naturligvis være forskellig fra elev til elev, alt efter hvor mange vaccinationer, man har brug for. Beløbet kan være op til 4.500 kr., som betales til det lokale lægehus på mobilepay. Hver enkelt elev og forældre vurderer, hvilke vacciner eleven mangler.

CAMBRIDGE

Undervisningen i Cambridge er inkluderet i ugeprisen, men eksamen og IGCSE-eksamensbeviset afregnes med 900 kr. pr. fag eleven er tilmeldt. Tilmeldingen er bindende. Dette beløb trækkes fra materialekontoen.

AFBRYDELSESGEBYR

Ved afbrydelse af opholdet før tid betales der et afbrydelsesgebyr. Gebyret svarer til fire ugers betaling eksklusiv statsstøtte. Dette gælder både, når eleven selv vælger at afbryde opholdet, og hvis eleven hjemsendes for dårlig opførsel eller for at bryde skolens reglement.

EN NY VERDEN. EN NY GENERATION