Daglig kostplan
Seks gange dagligt serveres der mad i skolens spisesal. Eleverne indgår på skift i arbejdsprocesserne omkring køkkenet og forberedelse af måltiderne, samt den daglige opvask og oprydning. Kostplanen sammensættes ugentligt med udgangspunkt i konstant variation og sæsonens råvarer af god kvalitet.
Morgenmad:
Buffet med en variation af følgende ting:
Havregryn, hjemmelavet mysli, cornflakes, havregrød, græsk yoghurt, udskåret frugt, variation af grovbrød, koldhævet brød, knækbrød eller rugbrød, ost, marmelade, smør, rosiner, æg, stegte pølser samt kaffe, te, mælk, smoothies og vand.
Formiddagsforfriskning:
Kan fx bestå af en eller flere af følgende ting:
Grovboller, grovbrød, rugbrød, hjemmebagt knækbrød, smør, ost, pålæg, marmelade, gulerødder, frugt og vand.
Frokost:
Der serveres som udgangspunkt altid varm mad til frokost ud fra køkkenets målsætninger om varieret og sund kost, samt særlig fokus på de langsomt nedbrydelige og grove kostfibre. Der serveres altid enten salat eller grøntsager til retten, samt ofte grovbrød. Frokosten spises i to omgange, og præsenteres dagligt af køkkenpersonalet.
Eftermiddagsforfriskning:
Kan fx bestå af en eller flere af følgende ting:
Grovboller, grovbrød, rugbrød, hjemmebagt knækbrød, smør, ost, pålæg, marmelade, gulerødder, frugt og vand.
Aftensmad:
Aftensmaden består af en buffet med et stort udvalg af pålæg, grøntsager og salater suppleret af lune retter, fx div. kødpålæg, fiskepålæg, æg, tomat, agurk, fuldkornspastasalat, hvedekernesalat mm.
Aftenforfriskning:
Kan fx bestå af en eller flere af følgende ting:
Pizzasnegle, hjemmelavet knækbrød, græsk yoghurt med crunch, æblegrød med let pisket fløde, grovboller med ost og forskellige slags kager.