Odsherred Efterskole logo. EFterskole i faarevejle med international linje og business linje.

Kompetencemåling

VI MÅLER, FORDI VI TAGER DIG ALVORLIGT

Det er ikke alt man kan måle.

Men der er meget man kan!

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Bente Jensen har udviklet en model der kobler kompetenceudvikling med pædagogisk praksis.

Med udgangspunkt i Bente Jensens model og i samarbejde med psykologer og programmører har Odsherreds Efterskole siden 2006 udviklet et omfattende værktøj til at støtte og motivere eleverne i deres faglige og personlige kompetenceudvikling.

Et efterskoleår er fuld af store oplevelser og stærke venskaber – men det står ikke i modsætning til samtidigt at indfri nogle konkrete ambitioner, både faglige og personlige. Tværtimod.

FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

Der er ikke noget der er mere motiverende, end når man oplever sig istand til at gøre sine drømme til virkelighed. Det giver tro på sig selv og fremtiden og mod til at sætte barren endnu højere næste gang.

HVAD ER KOMPETENCE

I følge Bente Jensen opstår den kompetente handling i et samspil mellem høj faglig viden og en evne til at skabe konkrete forandringer I hverdagem i et samspil med andre.

Den kompetente handling kendetegnes ved mod, overskud, gennemslagskraft, dygtighed og integritet, og det kræver at kompetencerne forankres hos den enkelte gennem viden, refleksion, personlige erfaringer og bevidst stillingtagen.

Alt hvad vi gør på Odsherreds Efterskole, har det ene og samme formål: At klæde vores elever på til at begå sig I en globalliseret verden, modigt, dygtigt og kompetent.

FORSKELLIGHED ER EN STYRKE

Vi har forskellige personligheder, værdier, mål og ambitioner I livet. Og styrken ligger I vores forskellighed, ikke I, at vi skal ligne hinanden. Derfor tager “Ruben” også udgangspunkt I de individuelle mål som elever og forældre sætter sig forud for skoleårets start, ved at tildele point til en række forskellige udsagn, der samler sig til et billede af eleven personlige ønsker for skoleåret, både på det faglige og det personlige område. Og det er dette billede, som er vores fælles mål.

DE FORSKELLIGE FASER

Når forældre, elev og skole har sagt god for de mål der er sat, så har vi en fælles vision for året, som vi uge for uge, måned for måned arbejder os frem imod.

Og vi spejler løbende elevens udvikling, gennem ugentlige møder I elevens Stifindergruppe. For man mister let fornemmelsen af retning, når man står midt I det hele.

Og tre gange I løbet af skoleåret samler vi elevens og lærernes observationer og overvejelser og sammenholder det med udgangspunktet ved skoleårets start og med det mål for skoleåret, vi har sat os.

Det giver et stærkt udgangspunkt for samarbejdet mellen skole, elev og forældrene. For nu kan vi fejre de flotte resultater og glæde os over den positive udvikling og vi kan samtidigt kaste lys over det, som lige nu er svært og finde gode løsninger I fællesskab.

Og når året er gået, og “Elevens Bog” med alle årets kommentarer og resultater samles under ét, så står den som et smukt monument over hvor meget man kan nå I livet når man sætter sig et mål, omgiver sig med de rigtige mennesker, og stræber efter at nå det.

På den måde gør vi vores bedste for at sikre, at skoleåret både fyldes med internationale erfaringer, fantastiske oplevelser, gode venner, fest, hygge og sjov – uden at det går ud over de konkrete faglige og personlige ambitioner for skoleåret, for der er ingen modsætning mellem at have det godt og at udvikle sig. Tværtimod.

EN NY VERDEN. EN NY GENERATION