Fællesskabet

Odsherreds Efterskole er ikke vores skole – det er vores hjem! Det er her vi mærker at vi er blandt venner. Blandt folk som kender os, og som vil os det godt. Det er her vi kan være os selv, være trygge, grine, le, have det sjovt.

Og det er dét, som giver os modet og styrken og selvtilliden til at udvikle os, afprøve nye sider af os selv, drage ud i de fjerneste afkroge af verden – og invitere hele verden på besøg.

Se mere nedenfor

Vi er samme hele tiden

Fællesskabet er om aftenen, på værelset, når lyset er slukket og du i mørket deler dine tanker og håb og drømme med din roomie.

Fællesskabet er om aftenen i jeres dagligstue, når du er foroverbøjet af grin og hygger dig med alle de andre der bor på dit område, og alle dem, der bare lige kikker forbi.

Fællesskabet er vilde og til tider vanvittige events og fester, hvor du bare giver den max gas fordi 160 andre gør det samme, og sammen med dem, føler du dig helt tryg.

Fællesskabet er i undervisningen, fordi dem der sidder omkring dig ikke bare er dine klasekammerater, men dine venner, og din lærer, ikke bare er din lærer men et menneske du kender virkeligt godt.

Fællesskabet er overalt, hvor der er OE’ere omkring dig. I Fårevejle, til en fest I København, i en afsides landsby på den anden side af kloden. For altid. Nu og i fremtiden.